Om Tour Club Møn


Tour Club Møn har de sidste 21 teatersæsoner fyldt teaterbussen med mønboere og sydsjællændere og kørt dem direkte til de gode og store teateroplevelser i hovedstaden.

Vores koncept er enkelt og ligetil: Vi sørger for billetter til de bedste teaterforestillinger og lejer en bus, der kører os direkte til teaterdøren.

Vores gæster skal ikke tænke på meget andet end at møde frem ved vores afgangssteder i Stege, Kalvehave eller Stensved. Så sørger vi for resten!

 

Tour Club Møns bestyrelse

Formand Niels Carlsen 2022 7500
Kasserer Randi Hansen 5581 6069
Karen Marie Olsen 4218 8937

 

Tour Club Møns vedtægter

Du kan læse foreningens vedtægter her.

 

Kvalitet og gode pladser

Ingen genre er på forhånd udelukket eller foretrukket.
Det afgørende er, hvor vi tror, vi kan finde den bedste kvalitet.

Læs om de enkelte forestillinger og se om ikke du er enig med os!

Vi har gennem årene oparbejdet et rigtig godt forhold til de københavnske teatre, der til gengæld sørger for, at vi får nogle af teatrenes bedste pladser.

 

På gensyn i teaterbussen!

Tour Club Møn

Gem