Torsdag den 13. november 2025
Det Ny Teater
Forestilling nr. 5
Hvem kan du stole på, når alt står på spil?
Oplev en pragtopsætning af musicalen CHESS.
Et intenst kærlighedsdrama fortalt med lidenskab og musik skrevet af ABBA-hitmagerne Benny Andersson og Björn Ulvaeus.
I skyggen af den kolde krig mødes den amerikanske verdensmester i skak, Frederick Trumper og hans russiske udfordrer, Anatoly Sergievsky til et nervepirrende opgør.
Men det er ikke kun titlen som verdens bedste skakspiller, der er på spil. Et storpolitisk nervespil mellem stormagterne udspiller sig i kulisserne og på skakbrættet.
Samtidig forelsker Fredericks sekundant Florence Vassy sig i Anatoly – og trekantsdramaet bliver yderligere kompliceret, da Anatolys kone Svetlana melder sin ankomst.
En fortælling om grænseløs kærlighed og internationalt magtspil – hvor intet er sort-hvidt.
Nyd og oplev mere end 50 medvirkende sangere, skuespillere, dansere og musikere i endnu en pragtopsætning på Det Ny Teater.
Du får selvfølgelig også de udødelige hits I know Him So Well, Anthem, One Night in Bangkok, You & I og Heaven Help My Heart. Velkommen til CHESS – en af de allerstørste musicals.