La Bohème


Tirsdag den 26. november 2019

Østre Gasværk

Forestilling nr. 5

 

 

Mimi og Rodolfos svære pariserkærlighed rejser med tidsmaskinen, rusker op i klangbilledet og indtager Østre Gasværk Teater!

Stjerneinstruktøren Amy Lane fra Royal Opera House i London placerer Puccinis stort vibrerende drama i en tidsmaskine og sætter kursen mod 1920:

De unge og forhutlede elskende, Mimi og Rodolfo, bor stadig på kvisten i Paris. Men deres vanskelige kærlighedsaffære transporteres fra 1800-tallets latinerkvarter til det kreativt eksploderende digter- og jazzmiljø i Byernes By et halvt århundrede senere.

Klangligt skeles der i det nyskrevne kammerarrangement til universer à la Piaf og Aznavour, når orkestret – inklusive strygekvartet, akkordeon, klaver, bas og klarinet – forfølger tidens på én gang smukke og beskidte rendestenslyd.

Oplev La Bohème – en af verdens mest opførte operaer lige siden verdenspremieren i 1896 – i en sjældent passende ramme i Østre Gasværk, når én af Europas mest anerkendte instruktører får frit
spil i gasbeholderen.

Medvirkende: Peter Lodahl, Yana Kleyn, Mark Stone, Yunpeng Wang, Jens Søndergaard; Helle Gössler, Nicolai Elsberg m.fl.

 

Hvad tid kører teaterbussen til denne forestilling?

Klik her og se, hvornår Tour Clubs teaterbus kører til denne forestilling.