Fra regnormenes liv


Torsdag den 17. februar 2022

Folketeatret

Forestilling nr. 5

 

Det er et underligt persongalleri, der mødes en aften i det fine Heibergske hjem, hvor H.C. Andersen har søgt tilflugt efter en uheldig optræden: Han tabte simpelthen sit gebis, mens han holdt en hyldesttale for kongen og hans grevinde.

Skamfuld søger han trøst hos ægteparret Johanne Louise og Johan Ludvig, der er spydspidser i den kulturelle elite som H.C. Andersen så gerne vil være en del af.

Men Johanne møder ham med hån og rendestenssprog på denne aften, hvor facaden på dansk teaters store diva skridt for skridt krakelerer, når hun tørner sammen med det andet skyggebarn Hans Christian.

 

Fra regnormenes liv

 

Fra regnormenes liv er dramatik og kammerspil i verdensklasse og fremføres af en perlerække af dansk teaters store skuespillere.

Stykket har gået sin sejrsgang mange steder i Europa og blev i sin tid iscenesat af selveste Ingmar Bergman i München.

Den har tidligere været spillet på Det Kgl. Teater med Jørgen Reenberg og Ghita Nørby i hovedrollerne.

 

Medvirkende: Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Preben Kristensen og Elsebeth Steentoft

Stykket er skrevet af: P.O. Enquist

 

Hvad tid kører teaterbussen til denne forestilling?

Klik her og se, hvornår Tour Clubs teaterbus kører til denne forestilling.